Mezzaniner | Mezzanin / Indskudt etage for ekstra lagerkapacitet
#E8E4E3

Velkommen til MAS-HØVIK

Vi har ALT i lagerindretning

Velkommen til MAS-HØVIK

Langgods - en selvbærende grenreol hal

Velkommen til MAS-HØVIK

Behov for et professionelt smalgangslager?

Velkommen til MAS-HØVIK

Stort program indenfor personaleomklædning 

Velkommen til MAS-HØVIK

Shuttlesystem - Kompaktlagring med fleksibilitet

Indskudt etage - Mezzanin

En indskudt etage, også kaldet mezzanin er en optimal løsning, hvis du er løbet tør for gulvplads, og du ikke udnytter højden i din bygning. Som navnet antyder indsættes en ekstra etage i din bygning, som f.eks. så giver mulighed for at have såvel plukkereoler på gulvniveau som på første sal. På den måde kan en mezzanin forøge dit brugbare areal betragteligt.

En mezzanin er oftest en rentabel investering, da alternativet i mange tilfælde er flytning til større lokaler eller nybygning for at skabe mere plads. Mezzaninen kan typisk bygges ind og monteres uden de helt store driftsforstyrrelser, hvis kommunikation og koordinering prioriteres. Vores projektledere ser netop kommunikation og koordinering som en af deres vigtigste opgaver i et projektforløb.

Den indskudte etage monteres på fritstående søjler, som placeres så optimalt som muligt i forhold til den øvrige indretning. Etagen dimensioneres ud fra dit behov til belastning og punktlaster. Fritstående sider monteres med fodspark og gelænder, der overholder alle krav til sikkerhed. Har du behov for nem transport af varer til 1. salen kan en af frisiderne monteres med pallesluse i form af en vippeport eller svinglåge. Personale adgang til førstesalen foregår ved integrering af trapper i forhold til nødvendige adgangsforhold og brandkrav.

Vi har gennem vores mange år i branchen leveret mezzaniner til mange forskellige formål og brancher. Herunder kan nævnes løsninger med personalekontorer på førstesalen, depotrum under mezzaninen, til store tekniske installationer, produktionsfaciliteter og mange andre formål.

Vi står til rådighed med tekniske konsulenter over hele landet for at finde den mest optimale løsning til dit projekt.

UDNYT LOFTSHØJDEN – FORØG DIT GULVAREAL:

En indskudt etage / mezzanin er en nem og effektiv merudnyttelse af eksisterende lokaliteter. En mezzanin giver prisbillige, ekstra kvadratmeter ved at udnytte loftshøjden. Det er en mulighed for at skaffe en ekstra etage og ekstra lagerkapacitet, uden at skulle bygge ud.

STOR SPÆNDVIDDE – STOR BELASTNING:

Vores mezzaniner / indskudt etage er en skræddersyet, modulbaseret løsning. Derfor er det muligt for os at tage hensyn til individuelle ønsker og behov. Vi kan således tilgodese ethvert behov til spændvidde og belastning, når vi udarbejder et tilbud.

TRAPPER, RÆKVÆRK OG GULV:

En mezzanin udføres med trapper med 45 graders stigning samt skridsikre trappetrin. Rækværk kommer med hånd-, knæ- og fodliste. Gulv kan tilbydes i kvalitetsspånplade eller krydsfiner med skridsikker overflade samt alternativt i en gitterristkonstruktion.

ENKEL OG HURTIG MONTERING:

Når først tegningerne og konstruktionen er helt på plads og aftalen er indgået, så går det hurtigt med at få udvidet lagerkapaciteten. Det er både enkelt og hurtigt at montere en mezzanin, så når først aftalen er på plads, kan du have ekstra lagerplads indenfor meget kort tid.

 

SIKKERHEDSSLUSE

Yder optimal sikkerhed.
Står aldrig åben, men er
alligevel altid klar til brug.

 

 


 Vores erfarne konsulentstab står gerne til rådighed med opmåling, tegningsforslag og praktisk vejledning, således at den mest optimale løsning opnås. Kontakt vores salgsafdeling på tlf. 8686 2655, og få en snak om mulighederne og et uforbindende tilbud.

Ring og hør nærmere !