MAS-HØVIK A/S Mezzaniner og Matadorvægge.
Læs mere om de to typer lagerinventar nedenunder. 


En indskudt etage, også kaldet mezzanin er en optimal løsning, hvis du er løbet tør for gulvplads, og du ikke udnytter højden i din bygning. Som navnet antyder indsættes en ekstra etage i din bygning, som f.eks. så giver mulighed for at have såvel plukkereoler på gulvniveau som på første sal. På den måde kan en mezzanin forøge dit brugbare areal betragteligt.

En mezzanin er oftest en rentabel investering, da alternativet i mange tilfælde er flytning til større lokaler, eller nybyggeri for at skabe mere plads. Mezzaninen kan typisk bygges ind og monteres, uden de helt store driftsforstyrrelser, hvis kommunikation og koordinering prioriteres. Vores projektledere ser netop kommunikation og koordinering som en af deres vigtigste opgaver i et projektforløb.

Den indskudte etage monteres på fritstående søjler, som placeres så optimalt som muligt i forhold til den øvrige indretning. Dækket dimensioneres ud fra dit behov til belastning og punktlaster. Fritstående sider monteres med fodspark og gelænder, der overholder alle krav til sikkerhed. Har du behov for nem transport af varer til 1. salen, kan en af frisiderne monteres med pallesluse i form af en vippeport eller svinglåge. Personale adgang til førstesalen foregår ved integrering af trapper i forhold til nødvendige adgangsforhold og brandkrav.

Vi har gennem vores mange år i branchen leveret mezzaniner til mange forskellige formål og brancher. Herunder kan nævnes løsninger med personalekontorer på førstesalen, depotrum under mezzaninen, til store tekniske installationer, produktionsfaciliteter og mange andre formål.

Vi står til rådighed med tekniske konsulenter over hele landet for at finde den mest optimale løsning til dit projekt.

UDNYT LOFTSHØJDEN – FORØG DIT GULVAREAL:

En indskudt etage / mezzanin er en nem og effektiv merudnyttelse af eksisterende lokaliteter. En mezzanin giver prisbillige, ekstra kvadratmeter ved at udnytte loftshøjden. Det er en mulighed for at skaffe en ekstra etage og ekstra lagerkapacitet, uden at skulle bygge ud.

STOR SPÆNDVIDDE – STOR BELASTNING:

Vores mezzaniner / indskudt etage er en skræddersyet, modulbaseret løsning. Derfor er det muligt for os at tage hensyn til individuelle ønsker og behov. Vi kan således tilgodese ethvert behov til spændvidde og belastning, når vi udarbejder et tilbud.

TRAPPER, RÆKVÆRK OG GULV:

En mezzanin udføres med trapper med 45 graders stigning samt skridsikre trappetrin. Rækværk kommer med hånd-, knæ- og fodliste. Gulv kan tilbydes i kvalitetsspånplade eller krydsfiner med skridsikker overflade samt alternativt i en gitterristkonstruktion.

ENKEL OG HURTIG MONTERING:

Når først tegningerne og konstruktionen er helt på plads og aftalen er indgået, så går det hurtigt med at få udvidet lagerkapaciteten. Det er både enkelt og hurtigt at montere en mezzanin, så når først aftalen er på plads, kan du have ekstra lagerplads indenfor meget kort tid.

Den optimal sikkerhed.
Slusen står aldrig åben, men er
alligevel altid klar til brug.


Matadorvægge:
Præfabrikerede, fleksible stålkassetter, med dør- og vinduesmoduler, lofts- og evt. gulvkonstruktion.
Matadorvægge er velegnede til fx værkførerkontor og lignende rum, og kan evt. sammenbygges med en mezzanin.
Matadorvægge er et meget fleksibelt system. Kan let udbygges, eller nedtages og flyttes til nyt opstillingssted.

Konstruktion:
1,25 mm stålkassetter, opbygget som 900 mm moduler, standardhøjde 2620 mm. Og med enkelt eller dobbelt stålbeklædning, sidstnævnte er isoleret med 60 mm mineraluld.
Tagkonstruktionen, er opbygget af IPE80-profiler, hvori lægges standard akustikplader 900 x 600 x 15 mm.
Der findes adskillige dør- og vindues moduler, og en lang række kombinationsmuligheder.

Tekniske egenskaber:
Matadorvægge har egenskaber hvad angår luftlydsisolation, lydabsorption og brand.
Der kan rekvireres information på dette.